Skattejagt til fordel for Børn, Unge og Sorg

Lørdag den 2. juni inviterer Team Giv Håb Østsjælland borgerne i Storkøbenhavn og venner til Teamet til skattejagt for små og store pirater i Aldershvile Slotspark.

Alle er velkommen lørdag den 2. juni kl. 14.00, hvor børn i følge med en voksen er inviteret til skattejagt .

For de historisk interesserede voksne kan du kl. 14:00 høre den fantastiske historie om Grevinden af Bagsværd fortalt af Gladsaxes kommunes grønne guide Jesper B. Larsen, og skattejagten starter kl. 14:30.

Skattejagten vil være et ca. 2 km orienteringsløb med poster. På de forskellige poster vil der være opgaver, der skal løses. De rigtige besvarelser deltager i en lodtrækning om præmier, skænket af vores sponsorer.

Der er max 100 børnebilletter til salg og inkluderer en pirathat med logo.
Enkeltbillet til foredrag kr. 50,00
Familiebillet kr. 150.00
Skattejagt pris: kr. 50,00 inkl. Pirathat og lille slikpose.
Billetter købes på dagen.

Der vil være mulighed for at købe kaffe, te og kage.

Arrangøren bag arrangementet er Team Giv Håb Østsjælland, der støtter organisationen Børn, Unge & Sorg.

Børn, Unge & Sorg arbejder for at sygdom og sorg ikke ødelægger livet for børn og unge og yder gratis psykologbehandling til børn og unge, hvis forælder eller søskende er alvorligt syge eller døde.